Om os

Forretningens motto er: ”Lidt ud over det sædvanlige”.

Det er din garanti for at finde netop det unikke smykke, der matcher din personlige stil eller dit gaveønske.
Jeg, Karen Norup, har drevet butikken siden 1989 og står sammen med mine kompetente medarbejdere klar til at give dig den bedste rådgivning.

Butikken startede som “Ravsmeden”, men skiftede pr. 1 maj 2017 navn til “Karen Norup Smykker”.
Forretningen finder du på Frederiksgade i Aarhus C, tæt på Rådhuspladsen og ARoS.

Sortiment
Vores sortiment kommer fra udvalgte danske og udenlandske værksteder og smykkedesignere. Vi har et stort udvalg af sølv, guld, brillanter, vielsesringe, perler, sten, rav, keramiksmykker, tørklæder mm.
Vi arbejder gerne med et råt udtryk mixet med guld og brillanter for at skabe et fint og eksklusivt smykkedesign. Samtidig finder du også masser af klassiske og enkle designs hos os. Gå direkte til shop.

Kvalitet
Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten – alle vores smykker er udført i ædle metaller, nogle med overfladeforgyldning, -oxydering, -rhodinering mm.

Personlig betjening
Det at købe et smykke skal gerne være en personlig oplevelse, og et af vores specialer er at være kreative. Vi kan reparere eller forandre dine smykker, så vi skaber et personligt udtryk.
Vi kan fx designe vielsesringe helt efter dine egne ønsker – overflader, former, legeringer, diamanter, metaller.

Vurdering af smykker
Har du brug for hjælp til at vurdere dine smykker, eller har du været uheldig at miste dem ved fx forsikringssager, hjælper vi gerne med at finde frem til nypris.

Baggrund
Da forretningen blev etableret i 1974, var det primært ravsmykker, der blev forhandlet, og deraf opstod det oprindelig navn Ravsmeden. Jeg er selv opvokset i smykkebranchen. Mine forældre drev i mere end 40 år guldsmedeforretningen Svend Norup i Viborg, der i dag drives af min søster og bror. Her blev jeg udlært og arbejdede efterfølgende en årrække, hvorefter jeg søgte nye udfordringer i Aarhus.

Tjek vores Facebook og Instagram profiler.

Kontakt
Karen Norup Smykker
Frederiksgade 70
8000 Aarhus C
Telefon: +45 51 18 00 20
E-mail: info@karennorup.dk

Karen Norup, indehaver